Om TIF 98
Et stærkt fællesskab, der skaber resultater!
TIF 98
TIF 98 er en idrætsforening, der er lokaliseret i Jammerbugt Kommune. TIF 98 blev grundlagt i 1998 og er en flerstrenget idrætsforening med en række idrætstilbud. Foreningen er løbende under udvikling, hvorfor der af og til kommer nye aktiviteter til. Har du en god idé til en ny aktivitet, så er du også meget velkommen til at kontakte enten det relevante udvalg eller bestyrelsen.
TIF 98 er gennemsyret af kerneværdierne fællesskab, tryghed, udvikling og rummelighed.
TIF 98’s formål er at medvirke til at skabe et stærkt lokalt fællesskab med mange deltagere i aktiviteter og mange frivillige.
TIF 98 fokus på, at succes er en del af det stærke fællesskab. Succes er ikke i alle henseender sejre, men kan ligeså vel være den gode oplevelse og den sjove aktivitet.
TIF 98 lægger vægt på at skabe nogle vidde rammer, således det er sjovt og udviklende at engagere sig som frivillig i foreningen. Der er højt til loftet, og dermed plads til at hver enkelt frivillig kan komme på banen og bidrage med initiativer og gode idéer.
TIF 98 lægger vægt på et tæt samarbejde med Trekronerområdets øvrige foreninger, Landsbycenteret, Trekronerskolen, Solstrålen samt øvrige virksomheder.

”
Den gejst der er på holdet og det gode samarbejde som nu, det er vigtigt. Den gejst er fed og er klart med til, at jeg synes det er sjovt at være frivillig. Det er faktisk fedt at være med til.
Anette Rasmussen
TIF 98’s principper
Følgende principper ønskes efterkommet ved aktiviteter i og omkring TIF 98.
I TIF98 er vi enige om, at:
- Alkohol er uforenelig med aktiv udøvelse af idræt. Ligesom idrætsudøvere møder ædruelige til træning og kampe.
- Idrætsforeningen tager et specielt ansvar i forhold til idrætsudøvere under 18 år.
- Der udskænkes ikke øl til personer under 18 år i TIF 98.
- TIF98s ledere/trænere optræder ædrueligt under udførelse af lederopgaver i TIF98. Trænere og ledere kan nyde alkohol hvor klubbens bestyrelse inviterer til fester, mødearrangementer eller lignende.
- Chauffører for klubbens børne- og ungdomshold undlader at indtage alkohol i forbindelse med transport af klubbens spillere/aktive medlemmer til og fra klub- bens aktiviteter.
- Klubbens ledere/trænere, der ved længere varende ophold (mere end 24 timer), skal af sted med hold, skal inden stævnets afholdelse indkalde til orienteringsmøde for forældre og spillere. Hvis det kan komme på tale, at unge mellem 16 og 18 år skal nyde alkohol på en sådan tur, kan dette kun finde sted, efter forudgående orientering
og aftale med samtlige forældre.
Bad og omklædning er også en del af at være medlem i TIF98.
I TIF 98 opfordrer vi til, at forældrene sender et håndklæde med barnet til kamp – ude som hjemme. Vi vil gerne, at børnene – ligesom i skoleregi – lærer, at det er mest hygiejnisk at bade efter fysisk udfoldelser. Vi kan som sagt kun opfordre, men vi håber, at det er et forslag, som I som forældre kan bakke op om, og vil hjælpe med at indføre allerede fra børneholdene.
Vi opfordrer til, at I benytter omklædningsrummene, så det er til at benytte gangene og fælles- arealerne uden at træde i børnenes tøj.


Visioner
TIF 98 vil være den forening lokalområdets børn og voksne fortæller om, når de har haft en god sportslig oplevelse.
TIF 98 vil have tidssvarende aktiviteter, der imødekommer medlemmernes behov.
TIF 98 vil være omstillingsparate og klar til at favne nye aktiviteter.
TIF 98 vil have en bæredygtig økonomi.
TIF 98 vil løfte værdier som fællesskab og socialt ansvar.
TIF 98 vil involvere vores medlemmer, deres forældre og de frivillige, så vi har fri- villige nok til alle opgaver og har et tæt samarbejde med lokalområdets foreninger, skole og institutioner.
TIF 98 vil være en aktiv medspiller i lokalsamfundet.

Vores rolle i TIF98
Medlemmerne kan forvente:
- Sjov, udviklende og engageret træning, der matcher holdets niveau.
- Kompetente og engagerede ledere og trænere.
- At ledere og trænere møder til tiden og er forberedte.
- At klubben stiller spillertøj til rådighed.
- At der stilles de nødvendige redskaber og rekvisitter til rådighed for at udføre aktiviteten.
- At der bliver afholdt en sæsonafslutning i form af hygge og socialt samvær.

Din rolle som forældre i TIF 98
Vi håber og forventer af forældrene at:
- Man stiller sig til rådighed ved kørsel til udekampe/stævner.
- Man bakker positivt op om holdet, de andre hold, leder/træner samt dommerne.
- Har man ris eller ros til leder/træner – går man i første omgang til dem. Ellers til det pågældende udvalg i TIF 98.
- Som forældre deltager du i møder omkring dit barns aktivitet.
- Som forældre er du behjælpelig med kagebagning, praktisk
hjælp eller lignende.

Din rolle som medlem i TIF 98
Det forventes af udøveren, at:
- Du er dækket af din egen ulykkesforsikring.
- Du møder op til træning – og er du forhindret, skal der meldes afbud til leder/træner.
- I sportsgrene med kampe – møder man op hver gang – og er man forhindret skal der meldes afbud til træneren.
- Du opfører dig ordentligt både overfor hold- kammerater og eventuelle modstandere.
- Du, i de haller/sportspladser man færdes i og på, følger det gældende reglement. Det kan være reglementer vedr. oprydning i omklædningsrum, alkohol osv.
- Når du deltagere i aktiviteter i TIF 98-regi er du en del af foreningens ansigt udadtil, så repræsentér klubben på bedste vis.
- Hvis du er selvforskyldt i rødt kort, opkræves spilleren for bødegebyr på 600 kr.
